Om Ann-Louise

Ann-Louise er coach, spirituel rådgiver, underviser, terapeut, guide…man kan kalde det hvad man vil.

Efter en lang successfuld karriere som professionel sangerinde og som underviser i sang og performance, startede Ann-Louise for 20 år siden, med arbejdet som terapeut og coach.

“Den største motivation er min egen historie.


I 2008 blev jeg alvorlig ramt af stress og angst. Mit læs væltede ikke på én gang, men over en periode på flere år. Finanskrisen kom, havde en nyfødt dreng og en lille pige og gamle traumer væltede frem. Her blev det tydeligt for mig, at jeg er vokset op stresset. Det blev forventet, at jeg skulle agere voksent, meget tidligt i mit liv. P.g.a. vores familiære situation, endte jeg med at passe min lillesøster, som hun var min egen datter, i en alder af 16 år og jeg stillede urimelige krav til mig selv på alle planer i mit liv.
Det tog mig tid at komme mig, men jeg vidste, hvad jeg skulle gøre! Det motiverede mig til at skabe et tilgængeligt og struktureret forløb, der kan være en støtte på daglig basis.”


Ann-Louises udgangspunkt er, at der er ikke noget galt og vi skal ikke repareres, men lære aktivt at tage ansvar for sin situation og herfra skabe nye muligheder og løsninger.